Tatovering & spørgsmål svar om dette
Vi har hundredevis af fotos af tatoveringer og masser af tegninger i mapper, som du kan vælge. Tegningerne dækker næsten alle stilarter, både fra historiske og etniske kilder fra hele verden.
Vi laver meget ofte tatoveringer, som tegnes direkte på kroppen, og som således er designet direkte til den person, som skal bære den.
Når det drejer sig om tatoveringer, har vi et righoldigt udvalg.
10 Spørgsmål & Svar omkring tattoovering.
1. Gør det ondt?
Dette afhænger meget af din smerteterskel.
Det gør aldrig SÅ ondt at du ikke kan holde det ud.. Det er meget svært at forklare hvordan det egentlig føles, for det er meget individuelt, og forskelligt fra person til person, fra hvor på kroppen det er, og til og med fra gang til gang. Jo mere afslappet og rolig du er, jo nemmere går det.
Husk altid at smerten er en del af oplevelsen! En tatovering er ikke et simpelt overføringsmærke. Den markerer dig (også) som noget specielt, og som én som har en vis udholdenhed.
Du skal derfor ikke tænke på nogen former for bedøvelse. Og bland aldrig alkohol og tatovering. At være beruset når man bliver tatoveret, er mest en gammel myte - og absolut ikke særlig smart
2. Hvor gør det mest ondt?
Det gør mest ondt der hvor du er mest følsom. Det er meget individuelt hvor på kroppen det er.
Du skal ALDRIG spekulere på hvor det gør mere eller mindre ondt, i forhold til hvor du placerer tatoveringen. Smerten er kun forbigående (lige mens nålene stikker). Og det er meget mere vigtigt at du placerer tatoveringen der hvor det føles mest naturligt for dig, og der hvor du helst vil have den. Du skal trods alt nyde den resten af livet. Og så ville det jo være sørgeligt at den sad forkert, blot fordi du var lidt bange.
3. Hvad koster det?
Prisen er afhængig af den tid det tager, størrelsen, og hvor svær den er at lave. Vi starter ved 500 kr. Tatoveringer som er så store at de skal laves over flere gange, betales pr gang. Alle tatoveringer betales kontant.
4. Er det farligt, at blive tatoveret?
Nej, det er ikke farligt at blive tatoveret. Vi benytter altid nye, steriliserede nåle, etc. Engangs farver, vaseline, gummihandsker, etc. Du kan altid se at vi bruger dette.
Huden bliver ikke varigt påvirket af tatoveringen. Den hud vi prikker igennem med nålene, skalder af og der kommer et let sår. Du må ikke pilde i såret! Når tatoveringen er helet (helningsprocesses tager ca én til to uger, afhængigt af din evne til at hele), er den beskyttet af et nyt lag hud, og er en del af din krop for resten af livet.
Vi har aldrig oplevet allergiske reaktioner på de farver vi benytter, som alle er specielt beregnet til tatovering, og benyttet i hundredetusindvis af tatoveringer. Hvis du er stærkt allergisk mod det meste, kan vi lave en lille test inden den endelige tatovering.
5. Hvad sker der, når jeg bliver ældre?
Tatoveringen er med dig, resten af livet. Hvis den er placeret godt på kroppen, vil den ikke forandre sig meget. Selvfølgelig vil den komme til at se ældre ud - ligesom dig selv.
Accepter at du bliver ældre!
Farverne vil ændre sig noget. De bliver en anelse mattere. Streger og linier bliver noget tykkere, og streger som ligger meget tæt, vil have en tendens til at smelte sammen (det er én af grundene til at vi ikke gerne laver "fineline", detalierede tatoveringer). Accepter at en gammel tatovering er en del af din historie. Den skal ikke ændres, eller dækkes over. Og bestemt ikke fjernes, hvis den ellers er OK. Tider og moder skifter. Tatoveringer er permanente.
6. Hvem bliver tatoveret?
Alle slags mennesker bliver tatoveret. Som vi ser det, er det et ur-instinkt, alle mennesker har, trangen til at blive tatoveret. Det siger vi ud fra det faktum, at tatovering altid har eksisteret. Så langt tilbage vi har spor af mennesker, har vi spor af at de har været tatoverede. I alle samfund over hele jorden, og i alle samfundslag. Selv du vil få en tatovering - hvis du ikke allered har én!
Det kan godt være at alle ikke TØR - men trangen har de. Det er én af grundene til at nogen mennesker reagerer så stærkt imod tatoveringer. De føler dragningen og fascinationen, men det gør dem også bange.
7. Hvor stammer det at tatovere fra?
Tatovering stammer ikke fra noget specielt sted eller land. Tatovering har været praktiseret så længe der har været mennesker. Alle samfund på jorden har haft sin egen tatoveringspraksis.
For dem som tror på Bibelen, så var det Gud som lavede den første tatovering! Da han satte et mærke på Kain. Kain var en af Adam og Evas sønner, og du kan ikke komme meget længere tilbage i historien end det. Hvis du tager dette lidt billedligt, så var det en tatovering, han lavede. Bibelen indeholder mange henvisninger til tatoveringer.
Kainsmærket var ikke et godt mærke i den historie, men det er irrelevant for billedet. Meningen med billedet, er at få dig til at forså at tatoveringer "går langt tilbage i historien".
8. Hvad er seneste mode?
Tatovering har ikke noget med mode at gøre! Moder skifter. Tatoveringer er permanente (nogle tatoveringer har holdt i flere tusind år (Ismanden, mumierne, osv)). Nogle tatoveringsmønstre har været i brug i hundreder af år.
9. Kan jeg komme med mine egne tegninger?
Ja, du må gerne komme med dine egne tegninger. Vi er endda glade for det, for det giver os nye vinkler, og ny inspiration.
Men vi tatoverer ikke hvad som helst. Og vi vil forbeholde os ret til at sige nej! . Vi tatoverer ikke negative ting, eller politisk reaktionære udsagn. Hvis din tegning er for bitte lille og fuld af gnidrede detaljer, vil vi forenkle den. Din tegning skal være egnet til at blive brugt som tatovering, og det er et helt andet medium end papir.
10. Hvornår kan jeg få en tatovering?
Vi anbefaler altid, at du først kommer og kikker. Hvis du så vil have en tatovering hos Weber, skal du bestille tid først. Helst pr telefon eller email. Bestil tid i god tid! Husk at du skal være mindst 18 år.